Groenvald Web
 
Caribisk stemning og smukke solnedgange. Afslappet atmosfære og lokal folklore. Key West er lidt af en drømmedestination for de fleste. Reelt ligger Key West i Caribien, men du er dog stadig i Florida, selvom der er 250 kilometer til Miami. Med næsten to millioner turister om året er Key West efterhånden noget overrendt, og det lokale særpræg er blevet skubbet i baggrunden. Men forlader du hovedstrøget Duval Street og søger ned i nogle af sidegaderne, kan du stadig finde frem til det oprindelige Key West
Key West ligger godt tre timers kørsel syd for Miami som yderpunktet på Florida Keys. Alene placeringen kan få dig til at drømme dig væk. Key West er solidt plantet i Caribien, tættere på Cuba end på Miami. Og stemningen i byen er klart mere caribisk end amerikansk.
Hovedgaden i Key West er Duval Street, og her finder du en skøn blanding af souvenirbutikker, restauranter og barer. I det hele taget er der fuld gang i Key West om aftenen og natten - byen er en af de mest livlige i USA, dens beskedne størrelse taget i betragtning.
FLVPlayer requires JavaScript and the latest Flash player. Get Flash here.